Indlæg til Sjællandske, den 5. september 2015
 
 

Baggrund

Født i Esbjerg i 1955, uddannet som kort- og landmålingtekniker i 1975 - gift, far til 3 børn.
 
Bosat i Karise, Faxe Kommune, ansat hos Aarsleff A/S som landmåler.
 
Mange års ophold og arbejde i udlandet, (læs mere her) har ført til respekt og taknemmlighed for goderne i det danske samfund. Efter afslutningen på udlandsarbejdet var det derfor naturligt at blive medlem af Dansk Folkeparti, der netop kæmper for bevarelsen af disse værdier.
 
Ud fra et ønske om selv at yde et bidrag til den bedst mulige udvikling i samfundet, også lokalt, stillede jeg op til kommunalvalget i 2013, og blev indvalgt i byrådet fra januar 2014.
 
Med udgangspunkt i pladser i hhv Erhvervs og Kulturudvalget samt Teknik og Miljøudvalget, har jeg søgt at arbejde for at den sunde fornuft ikke glemmes, i en tid hvor der ellers ofte fokuseres på smarte slogans og uforståelige/unødvendige prestigeprojekter.
 
Blandt mine mærkesager har været kampen for en fornuftig tilgang til Spildevandsrensning i det åbne land - alt for mange borgere pålægges unødvendige udgifter her - desværre er det op ad bakke, mod forvaltningens rigide regeludlægning.
 
Indenfor erhverv/kultur området har fokus ligget på at spare på overflødige projekter som f.eks. kunst i rundkørslen i Faxe, og ved Kalkparken i Faxe. Kultur er glimrende, men skal i videst muligt omfang være selvfinancieret. Derimod skal vi som kommunalpolitikere sørge for at støtte om de små lokale initiativer i idrætsklubber og borgerforeninger, der er med til at bevare livet og sammenholdet i de små bysamfund.
 
 
Indlæg i Sjællandske, den 5. september 2015:
 
Betragtninger fra den store verden

I 1761 drog landmåleren Carsten Niebuhr ud for at finde "det lykkelige Arabien" - da jeg selv drog ud 216 år senere gik turen først i den modsatte retning, til Grønland, men senere var der lejlighed til, næsten, at gå i Niebuhrs fodspor.

Den store Arabiske ekspedition, 1761-1767, med sine 6 deltagere, var udsendt som en videnskabelig ekspedition. Min egen motivation var knap så nobel, blot opportunistisk udnyttelse af muligheden for på samme tid at se noget af verden, og møde ekstraordinære faglige udfordringer. Der fulgte udfordringer, men også oplevelser, ved at arbejde i forskellige lande, fordelt på 4 kontinenter: Asien, Afrika, Europa og Mellemamerika, og over en periode på ca 30 år.

Bor man i længere perioder i et andet land, tæt på lokalbefolkningen, giver det et godt indtryk af kultur, normer og adfærdsmønstre, der kan sammenlignes, både med hvad man har set på andre kontinenter, men først og fremmest naturligvis med forholdene hjemme i Danmark. Når man er langt fra hjemmet (og ofte uden øl!) er der nok en tendens til at romantisere de hjemlige forhold, der går en anelse Dybbøl Mølle og Dannebrog i det hele, men selv med de nøgterne briller på var der ofte lejlighed til at være taknemmelig for at være dansker, at komme fra et civiliseret, demokratisk og velorganiseret samfund, hvor der kort sagt er "tog til tiden og social sikkerhed" – i modsætning til hvad man mødte af bureaukrati, korruption, nepotisme, undertrykkelse og generel mangel på respekt for andre mennesker.

I disse tider, og specielt efter det sidste folketingsvalg taler mange, ikke mindst på den politiske venstrefløj, om at danskerne er blevet fordomsfulde, racistiske og fremmedfjendske.

Men fordomme, eller måske mere korrekt: forudfattede, generaliserende opfattelser af andre grupper findes overalt, og har altid gjort det: vestjyder og københavnere, englændere og tyskere, hinduer og buddhister, wasukumaer og wazaramoer, har deres meninger om hinanden, nogle holdninger mere velbegrundede end andre, men vanskelige at eliminere. Ligeså med racismen, den er ikke et begreb der kun kan udøves af hvide vesterlændinge, men findes også med omvendt fortegn, af sorte mod hvide, eller af arabere og indere overfor afrikanere.

Og hvad oplevede man så derude, fik man nogle fordomme bekræftet blandt hinduer, buddhister, katolikker og muslimer? Såmænd blot at de indbyrdes er lige så forskellige som vi selv, nogen er dovne, nogle flittige, nogen er gode, nogen onde. Men de er alle påvirket af det samfund de vokser op i, de normer og traditioner der er oparbejdet og har været gældende i utallige generationer. Og her må man græmmes over kulturrelativisterne der mener at alle kulturer, religioner og samfundsstrukturer er lige gode - det danske samfund er ikke perfekt, men har dog mange goder som andre må misunde os, gratis undervisning og medicinsk behandling, nærdemokrati og ytringsfrihed osv. Danskerne er fortsat venlige og hensynsfulde, i trafikken og i supermarkedet, kan diskutere uden brug af vold, og langt de fleste forstår princippet om at yde før man kan nyde. Der er forskel på fodboldspillere, og der er forskel på samfundsnormer, nogle spiller i Superligaen, nogle i Serie 2, nogle samfund har frihedsrettigheder, andre har det ikke, det er simple kendsgerninger der ikke bør fornægtes. Vi danskere behøver ikke at skamme os over at være som vi er, over at leve i et godt og velfungerende samfund, for det er skabt gennem flid og oplysning gennem mange generationer. Vi har et godt samfund, som vi kan være stolte af, med goder som vi ofte glemmer at værdsætte, og som alt for let kan sættes over styr - det skal vi ikke være bange for at stå ved, i misforstået tolerance og forståelse.

Carsten Niebuhr fandt ikke noget Felix Arabia, men kom i det mindst hjem med livet i behold, som den eneste af ekspeditionens deltagere. Jeg selv fandt både gode venner og familie i det fremmede, og visheden om at Dybbøl Mølle fortsat maler rigtig nok.
Indlæg i Sjællandske, den 5. september 2015: